Nyhed
Hvorfor sparer du op?
Det er vigtigt at gøre sig klart hvad formålet med ens opsparing er, inden der investeres. Skønt det lyder banalt er der tilsyneladende mange der glemmer netop det.

Når man beskæftiger sig med investering, får man ofte spørgsmålet fra private investorer, ”jeg har et par hundredetusinde kroner, har du et godt råd til hvordan jeg skal investere dem?” Hos Morningstar har vi ikke mulighed for at yde individuel rådgivning til investorer, men herudover er det ikke et spørgsmål, som man uden videre kan give et enkelt svar på. Det som er en klog investering for den ene investor, vil være en meget uklog investering for den anden. Det afhænger nemlig af den enkeltes risikovillighed og i høj grad af hvad man skal bruge pengene til og ikke mindst hvornår.

Skal de 200.000 bruges til udbetalingen på en bolig om et halvt år, så vil det jo være ganske uheldigt, hvis nogle af pengene forsvinder. I den situation bør investeringens risiko være så lav som muligt. Her bør man nok nøjes med at forhandle sig frem til en fornuftig rente på et bankindskud.

I andre tilfælde kan det være, at de 200.000 ikke har den store betydning for opspareren, der måske har nok til dagligdagen, men har en drøm om en dag at eje et hus i Sydeuropa. Den type investor vil have behov for en portefølje, der giver mulighed for et stort afkast, så der bliver mulighed for at realisere drømmen. Risikoen ved den slags porteføljer er, at man i stedet ender med et tab. Men det er ikke nogen katastrofe for denne type.

Er pengene begyndelsen til en pensionsopsparing, man en dag skal leve af, så er der plads til en vis risiko. I sidste ende vil man kunne...

læs videre
Morningstar - start
Op